MobiKOM søger Danmarks bedste telefoni supporter

 

Kan du levere professionel telefoni support i et stærkt konkurrencepræget marked?

Systemkonsulent og IT-supporter

 

Brænder du for, at levere professionel IT og telefoni support i et stærkt konkurrencepræget marked?

MobiKOM søger en Systemkonsulent og telefoni supporter til at dække hele Danmark. Du skal tænde på at gøre de danske virksomheder mobile, mere tilgængelige, mere fleksible og mere effektive, da vi hos MobiKOM elsker at gøre tingene anderledes end vores konkurrenter. Jobbet kræver, at du er en dygtig supporter og kommunikerer med alle typer brugere, samt altid leverer service med god kvalitet. Der arbejdes som udgangspunkt fra kontoret i Odense.

Du bliver en del af et dynamisk og resultatorienteret team, hvor din primære opgave vil være at onboarde nye kunder onsite eller telefonisk til
MobiKOM, samt supportere og hjælpe eksisterende kunder. Det forventes, at du har et højt service niveau og kan arbejde selvstændigt, da du bliver den daglige sparring til kunderne i telefonen, samt ude hos kunder. Samtidig skal du se teamet som det vigtigste omdrejningspunkt for sparring, hvor du både
modtager og aktivt bidrager til, at styrke egne samt kollegaers kompetencer.

Hos MobiKOM sælger vi ikke kedelig taletid og data, men kun fremtidssikrede telefoniløsninger som fokuserer på
kundens enkelte behov. Du har en meget kompetent organisation i ryggen, der hjælper dig med alt lige fra de administrative opgaver,
kundeimplementering, teknisk support osv.

Primære arbejdsopgaver:

  • Mail besvarelse på kundehenvendelser
  • Fokus på opstart af nye kunder
  • Supportere, hjælpe og rådgive kunderne telefonisk
  • Udfordre og rådgive kunderne med løsningsforslag omkring deres telefoni setup
  • At være på forkant med MobiKOM’s produktportefølje og markedet generelt

Vi forventer, at:

  • Du har minimum tre års dokumenteret support med telefoni til erhvervsvirksomheder i Danmark
  • Du er en god kommunikatør og kender den svære balance mellem kompromis og gennemslagskraft
  • Du er en ambitiøs person, men altid med fokus på kundens behov
  • Du er struktureret og har erfaring med tekniske løsninger og design
  • Du har et højt drive, er positiv og forandringsparat
  • Du er velformuleret både på dansk og engelsk og er superbruger af Office-pakken

Til gengæld for din motivation og dedikation tilbyder vi dig attraktive ansættelsesvilkår bestående af fast grundløn med mulighed for bonus, samt pension og sundhedsordning. Samtidig får du mobiltelefon og hjemmebredbånd stillet til rådighed.

Vil du med på en spændende rejse og udfordre markedet, med et anderledes produkt og koncept og kan du se dig selv som den rette person til jobbet eller har du spørgsmål til ovenstående, så skynd dig, at send os en mail eller din ansøgning til Direktør – Kristian Bøhmer Nielsen på kn@mobikom.dk

Forventet ansættelsesstart: Snarest muligt

 

Vi ser frem til, at modtage og behandle din ansøgning.

 

Følg os på LinkedIn og Facebook

Og vær bland de første til at vide, når vi har nye stillinger åbne