Nyheder fra MobiKOM
Vi opdaterer løbende siden med nye funktioner
Datapakke uden for EU i 11 lande
Som noget helt nyt tilbyder vi nu muligheden for at købe en datapakke, der kan bruges uden for EU. Datapakken kan tilkøbes til alle vores mobilpakker og til mobilt bredbånd.
Det smarte ved datapakken er, at den er fleksibel, så du først behøver betale for data uden for EU, når du skal bruge det, i stedet for at betale et fast månedligt beløb for det i dit abonnement.
Datapakken indeholder 5 GB for 200 kr., som man har 31 dage til at bruge. Den kan tilkøbes og bruges i følgende 11 lande.
Sådan fungerer det
Alle brugere er som standard klar til at kunne tage pakken i brug. De skal derfor ikke foretage sig noget, før de ankommer til et af de 11 lande.
- Når du lander, modtager du en SMS med et tilbud om at købe datapakken
- Ønsker du at købe pakken, skriver du JA – og du kan herefter roame med det samme
Det betyder, at du er spærret for at kunne bruge data, når du ankommer til din destination, og det kan kun aktiveres ved at svare på SMS’en. På den måde er du sikker på, at regningen ikke løber løbsk ved at bruge data pr. MB.
Får du brug for mere data, kan du toppe op med yderligere 5 GB, og løbetiden på 31 dage starter naturligvis på ny.
Rejser du fra et af de 11 lande til et andet, kan du også uden problemer tage din datapakke med dig til din nye destination.
Hvornår er datapakken tilgængelig?
Alle nye brugere, der oprettes fra i dag, vil have mulighed for at tilkøbe pakken med det samme. Vi er derudover i gang med at rulle pakken ud til alle eksisterende brugere, og den vil være tilgængelig for dem senest den 16. juli 2021. Har du enkelte eksisterende brugere, der har brug for pakken inden da, er du velkommen til at kontakte os.
MobiKOM udviklede og lancerede Danmarks første Mobile Omstillingsbord til Smartphones i 2011 og i dag er vi et dansk teleselskab, som leverer telefoniløsninger til erhvervslivet. Vi fortsætter derfor med at forbedre og udvikle vores produkter, så de lever op til vores kunders behov og forventninger om, at vi er et af Danmarks førende teleselskaber til erhvervslivet.
Vi vil gerne gøre tingene mere enkelt og gennemskueligt. Derfor har vi valgt at tilbyde erhvervslivet en fremtidssikret telefoniløsning hvor alt funktionalitet er inkluderet i prisen. Vi tror på, at vi med vores kompetencer og erfaring i branchen kan skabe loyale og tilfredse kunder ved, at tilbyde dem løsninger hvor der er frihed til at bruge alle vores funktioner og samtidig tilbyde kunderne, at der ikke er nogen form for binding på vores løsning.